Oddlabs

oddlabs.com

Oddlabs ApS blev stiftet i 2004, da jeg sammen med 3 venner havde vundet en 3. plads i Venture Cup. Allerede dengang var udviklingen af det første spil, Tribal Trouble, godt igang, og det udkom i april 2005.

Udvikler

Langt størstedelen af min tekniske erfaring kommer fra mit arbejde i Oddlabs, hvor jeg har stiftet bekendtskab med en lang række sprog og teknologier. Størrelsen og omfanget af projekterne har lært mig at arbejde struktureret i samarbejde med andre, både internt og eksternt i virksomheden.

Outsourcing

Alle 4 stiftere af Oddlabs er dataloger af uddannelse, og vi har derfor i høj grad benyttet eksterne folk til grafik og musik. I den forbindelse har jeg stiftet erfaring med fordelene og ulemperne ved at outsource og har fået et bredt netværk af forskellige kompetencer, jeg kan trække på.

Ledelse

I den daglige drift af virksomheden har jeg påtaget mig opgaven som projektleder, hvor jeg holder det samlede overblik over projektets delopgaver og fordeling. Desuden er jeg kontaktperson til pressen og vores mange samarbejdspartnere.

Mere information

Læs mere om firmaet og produkterne på oddlabs.com.